Kontakt Odder Foto

Alle med interesse for digital  fotografi, begynder som øvet, kan som medlem deltage i vores aktiviteter.

Vores fotoaftner foregår som udgangspunkt fra Odder Gymnasium, hvor vi låner lokale med storskærm.

 

Vores klubaftener kan afhængig af årstid og interesser være:

1. fotografering i det fri i nærområdet

2. specifikke emner såsom makro

3. fotografering af lys i mørke

4. produktfotografering

5. portrætfotografering

6. foredrag med eksterne foredragsholdere

7. fotokonkurrencer såvel interne som eksterne

8. videreformidling af viden fra dygtige medlemmer til mindre erfarne fotografer

9. redigering

10. fotobedømmelse

11. og meget andet.

 

Desuden har vi også i løbet af året nogle dagsture ud i det jyske for at fotografere  spændende steder,

ligesom Odder Foto`s medlemmer hver måned står for at levere billeder til Biffen i Odder, der vises før hver forestilling.

Meningen med klubben er at vi skal inspirere hinanden og lære af hinanden gennem gode oplevelser og dyrke vores fælles

glæde ved fotografiets forunderlige verden.

 

Gruppens aktivitetsudvalg/styregruppe består i dag af 4-5 personer.

Det er tanken, at medlemmerne udskiftes jævnligt, så der altid er friske kræfter og nye tanker for gruppens valg af aktiviterer.

Det er meningen, at alle gruppens medlemmer således vil komme i betragtning som medbestemmende over tid.

Der afholdes møder i Odder Foto mandage i ulige uger, fra kl. 19.00 til ca. kl. 21.00 - med undtagelse af de dage, hvor vi er ude af huset,

og der kan være andre mødesteder/tider.

 

Har du fattet interesse for Odder Foto og vores aktiviteter, og gerne vil vide mere,

er du velkommen til at kontakte Lene Askhim på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for yderligere information.

Odder Foto er en forening som i starten hed "Odder Fotoklub", den blev stiftet i 2014.